Det danske sprog er for underligt forunderligt

Her er en sjov lille tekst som en udlænding har skrevet om vores mærkelige sprog.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i forvirringen, da jeg igennem hele min folkeskoletid og det meste af min gymnasietid på ingen måde forstod mig på grammatik eller stavning—hverken på dansk eller andre sprog. Og dette til trods for, at jeg kunne læse allerede inden jeg begyndte i skole...

Startside

Om mig

Malerigalleri

Tekster

Musik

ADHD & autisme

Tasker

Kontakt og salg

Vi starter med lås, der i flertal er låse, men flertal af gås er gæs - ikke

gåse.

Vi taler om fod, er der fler', si'r vi fødder, men skønt vi si'r flod, si'r

vi aldrig flødder.

Er der en, er det den

er der to si'r man disse.

Hvorfor fa'n er flertal af pen så ikke pisse?

 

At flertal af mand

er mænd -

ikke mænder -

er svært at forstå,

når en' tand bli'r til tænder.

Skønt flertal af and

som bekendt hedder ænder,

så hører man aldrig, at spand

bli'r til spænder.

En anden mærkværdighed her til lands :

i treidie person er det han, ham og hans;

er det sund logik - ja jeg spørger kuns at man om kvinder si'r hun, hum og

huns?

 

At synge i datid, det hedder jo sang,

men datid af gynge er ikke gang.

Og hvem kan forstå, hvorfor springe gi'r sprang,

når bringe dog ikke i datid er brang!!

Korrekt hedder datid af bringe jo bragte,

hvor er logikken når man så siger bagte

på grundlag af navnemåden at bage?

Et andet eksempel : Det hedder at tage,

som bliver datid, når man siger tog

- sku bage i datid så ikke gi' bog?

Når bringe er bragte, sku' bagte vær' binge,

men så måtte ragte vær' datid af ringe,

og ragte det findes på dansk faktisk ikke

- derfor må vi helre la' spørgsmålet ligge!

 

(Anonym forfatter)