|
Til de lærerstuderende |
|
Startside |
|
Om mig |
|
Malerigalleri |
|
Tekster |
|
Musik |
|
ADHD & autisme |
|
Tasker |
|
Kontakt og salg |
Da jeg i 2007, efter at have været en del år i felten, havde nogle meget dygtige praktikanter, blev der stillet mange gode spørgsmål. Det satte nogle tanker i gang hos mig, og det gjorde mig stolt over, at være lærer. Og stolt over hvor meget jeg egentlig stadig var tro mod mig selv, og de overvejelser jeg havde omkring undervisning og dannelse i min seminarietid…
|
|
Er medborgerskab et bevidst mål for din undervisning? Som I ved, synes jeg folkeskolens formålsparagraf er smuk (at opdrage til medansvar, rettigheder og pligter i et samfund præget af åndsfrihed og demokrati)…. Så ja, det er det. Og hvordan kommer det så til udtryk i hverdagen? Gruppen er vigtig. Det er vigtigt at alle børn oplever, at de kan bidrage til fællesskabet og er en del af fællesskabet. At de lærer at tage ansvar for fællesskabet. Hvis én i klassen har det dårligt, er det ikke kun han/hendes problem. Hvordan kan alle andre bidrage til, at ALLE kan være her? Hvordan kan vi passe på hinanden? Det snakker jeg med børnene om. HENSYN er et godt ord. Der findes selvfølgelig situationer, hvor nogle børn fungerer så dårligt, at de ikke kan rummes i en almindelig klasse. I sådanne tilfælde må man finde et bedre sted. Det plejer børnene også selv på et eller andet plan at vide, og de ser det som en gave, og ikke som en udelukkelse. Jeg kan også godt lide at citere Jesus’ kærlighedsbud ”Elsk din næste som dig selv” – behandl andre, som du selv vil behandles. Der skal ikke gøres grin med andre eller siges ”dumme kommentarer”. I undervisningen og med hensyn til det faglige, er det vigtigt at alle oplever, at de kan noget. Hvis de ikke kan læse, kan de måske tegne eller danse. Projekter og emner behøver ikke altid munde ud i en skriftlig rapport. Du kan også lave en rap eller en skulptur. Du kan noget, og derfor er du dig og har værdi. Du spejler dig selv i andre og bliver anerkendt, og derved vokser du og finder dine styrker.
Hvordan er den ideelle lærer? Den ideelle lærer er mig HA HA. Han/hun ”véd ufattelig meget” om det, der undervises i. Har overblik over det faglige stof, så det kan formidles på mange måder, og man kan også køre ud af en tangent, uden at miste tråden. Hvis man kun er én side foran eleverne, kan man ikke gribe nær så mange bolde i luften, og undervisningen bliver mindre levende. Børn har desuden respekt, for voksne, der er fagligt dygtige. Samtidig skal man være en god pædagog. Du skal kunne lide børn, og kunne tale med børn – hverken tale over hovedet på dem eller tale ned til dem. Du skal lytte oprigtigt, og overholde aftaler. Du skal også kunne sætte grænser. Kort sagt skal den ideelle lærer interessere sig oprigtigt for børnenes læring og trivsel.
Hvad er dit overordnede mål for eleverne? Jeg har fundet mit gamle speciale frem, og jeg vil gerne citere mig selv hér ”Skolen skal danne livskompetente mennesker med tillid til egne muligheder og mod på egne begrænsninger gennem, at alle børn så vidt muligt skal udfolde deres potentialer optimalt”. Det er mit mål for børnene. Og denne livskompetence bliver dannet i fællesskabet (se ovenfor). Og udover at du dannes i fællesskabet og tager ansvar for fællesskabet, skal du også med tiden tage ansvar for dig selv, dine valg og eventuelt fravalg. Du skal (som elev) være med til at opstille dine egen mål (i min seminarietid hed det Ansvar For Egen Læring (et begreb der af nogen kaldes Skyld I Egen Fiasko).
Hvad er den ideelle skole? Den ideelle skole er en rummelig skole, hvor der er tid og ressourcer til at arbejde med ”det praktisk-musiske” eller ”æstetiske læreprocesser”. Hvor det ikke kun handler om at læse-skrive-regne (desværre er de nationale tests og elevplanerne med til at trække den anden vej – alting skal i disse tider kunne måles og vejes – og hvordan vil I måle, om eleverne er gode medborgere?) I den ideelle skole vægtes kunst og drama højt. Der arbejdes i teams, hvor læreren kun underviser en gruppe børn, så der er plads til at bryde skemaet op og lave projekter og undervisning, hvor det er indholdet, der afgør rammerne frem for skoleskemaerne. Det musiske er ifølge Ole Albæk, der engang var formand for et praktisk-musisk udvalg, karakteriseret ved følgende egenskaber
- At fordybe sig - At opleve med alle sanser - At udforske, analysere og ordne - At bearbejde erfaringer og oplevelser mangesidigt - At få indhold i ordene/symbolerne – gøre dem til sine egne - At udtrykke sig gennem mange sprog - At opleve glæden ved at arbejde sammen Det synes jeg er nogle smukke egenskaber for en god undervisning.
Jeg siger nogle gange disse 4 ting til mig selv, som jeg gerne vil have, at der er tid og plads til hos eleverne, når jeg underviser: De skal gøre sig eller bruge nogle erfaringer, der skal være rum til fantasi, tid til fordybelse, mulighed for at få oplevelser eller erkendelse.
Ja altså – tænker over disse nøgleord engang imellem, men ikke altid…. Nogle gange kører jeg bare efter lærebogen og røv-til-sæde-undervisning, men det er i projektarbejder og dramaforløb, at jeg virkelig synes det rykker og børnene vokser. Og hvem véd jo hvad fremtiden vil bringe. Hvilke faglige færdigheder har børnene brug for om 20 år? Er det nødvendigt at kunne læse og skrive, eller kan man få computere til alt? Så er det væsentlige vel, at man er et godt menneske.
Til slut vil jeg citere et digt af Loris Malaguzzi (berømt italiensk pædagog)
Et barn har hundrede sprog men berøves de nioghalvfems. Skolen og kulturen skiller hovedet fra kroppen. De tvinger én til at tænke uden krop og handle uden hoved. Legen og arbejdet virkeligheden og fantasien videnskaben og fantasteriet det indre og det ydre gøres til hinandens modsætninger.
|
